På en almindelig restaurant består standardanretningen ofte af en tallerken ris og en skål med en grundsovs langtidskogt med palmeolie eller ghee (klaret smør), finhakket løg, ingefær og hvidløg med karry. I den ligger så kogte stykker af det bestilte okse-, svine-, lamme-, kyllinge- eller fiskekød. Dertil altid en skål suppe, ofte den  forfriskende og populære sursuppe, der er lavet på let syrlige grønne blade.  Herudover 3-6 salatskåle eller små tallerkener med forskellige delikatesser og friske eller blancherede grøntsager, ladies fingers og vandkarse samt dip, som f.eks. tørret reje- eller fiskepulver eller stærk sovs.  Burmesisk bordskik byder at man tager de forskellige dele af retten fra skålene over på sin tallerken med ris, blander dem dér med sin gaffel og ske og spiser med sin ske. Så snart tjeneren opdager at risen er ved at slippe op, er han parat med mere.  En kande med grøn te er fast inventar på alle borde.  I de større byer finder man også steder der serverer nogle af de mange udsøgte specialiteter fra ”det finere køkken” og det kan stærkt anbefales at gå på opdagelse blandt delikatesserne.  Der er i øvrigt også en del ”udenlandske” spisesteder, som f.eks. kinesiske, indiske, thai og vestlige restauranter, til og med pizza’er, hamburgere og grillkyllinger i små gadeserveringer.

En god kok kendes på sin Mohinga. Denne højtelskede nudel og fiskesuppe, som faktisk ikke smager ret meget af fisk, er hvad burmeserne spiser til morgenmad medens turisten får sit ristede brød med marmelade på hotellet. Prøv den!

Når en burmeser i øvrigt bliver sulten i løbet af dagen besøger han et af byens utallige tehuse, som udover forskellige teer, mest te med kondenseret mælk og sukker eller sort te med citron, også serverer snacks; det kan f.eks. være hvide, dampede dejboller med forskelligt fyld, samosas , riskager, fladbrødsruller med grøntsagsfyld, bananblade og  bambusskud med sød ”sticky rice”,  bananpande-kager, kogte vagtelæg,  frugt etc,etc.  Kiks og kager er andre favoritter og de små bagerier har altid travlt. Tehuset er i det hele taget det vigtigste sociale mødested i Myanmar; nogle åbner tidligt om morgenen og lukker efter frokost, hvor andre så åbner og først lukker sent. Fra klokken 5 om morgenen til 10-11 tiden om aftenen; der er altid et tehus åbent i nærheden.

”Le-pet thouk” er en særlig snack, en tesalat man kan være heldig at blive budt på, f.eks. hvis man er på besøg i et privat hjem eller til mere officielle sammenkomster. Traditionen stammer fra Shan, men er udbredt over hele Myanmar.  Le-pet thouk tilberedes af gærede grønne teblade og serveres med en blanding af saltede jordnødder, olie, hvidløg og ingefær.  I sæsonen kan man se den serveret med den friske frugt fra Toddypalmen.