En bild på ett hotell sett från vattnet i Sharm el Sheikh

Om Pyramiderne

Egypten

Om Pyramiderne


Pyramiderne

Pyramiderne

Pyramiderne

Pyramiderne

Pyramidens form er i ægyptisk mytologi et billede på den høj eller landhævning som rejste sig af urhavet ved jordens skabelse og som sådan er den derfor knyttet til skabelses– og solguden Re (Ra), der var den fremherskende guddom ved begyndelsen af ”pyramideperioden” ca år 2600 før vor tidsregning.
Når vi tænker på pyramiderne, forestiller vi os ofte et sceneri af tusinder af krumryggede slaver, der kæmper med at slæbe store udhuggede stenblokke op ad lange ramper på rullende træstokke. Men den moderne ægyptologi peger på at dette heldigvis ikke er det rigtige billede, men at man i stort omfang har kunnet benytte okser som trækdyr. Desuden er en stor del af fyldmaterialet inde bag ydervæggene skærver, grus og sand. Derfor er selve opførelsen af en pyramide sandsynligvis gået hurtigere end vi tidligere har troet. Dette ændrer naturligvis ikke ved den beundring pyramiderne har været betragtet med helt fra oldtiden og over 1700tallets oplysningstid, hvor europæiske opdagelsesrejsende i deres tegninger, opmålinger og beskrivelser bragte kundskaben om dem ud til en større kreds, og nu senest af nutidens turiststrøm. Man har fundet og – helt eller delvist – udgravet over 100 pyramider. De er opførte i perioden 2600 – 1500 f.v.t. og ligger med nogle få undtagelser alle nær ved Kairo.
Tidsforløbet afspejler dels  ændringerne i byggestilen, men ses også ved en langsom overgang fra dyrkelsen af guddommen Re (Ra) til
dyrkelsen af Osiris, guden for døden (og livet efter døden). Oftest ligger pyramiderne samlet i større gravpladsanlæg som f.eks. Giza og Saqqara, hvor der  udover de  enkelte kongegrave gerne er nogle mindre gravpladser til hustruerne og de øvrige familiemedlemmer. I forbindelse med kongegraven ligger der tit et kapel, hvor præsterne udførte deres ritualer til beskyttelse af kongens sjæl (Ka). Nogle steder ses også resterne af et bådhus til den båd der fragtede den afdøde konge til begravelsen.
Før pyramideperioden blev kongerne begravede i stenkister, såkaldte ”bænke”; efter pyramide-perioden gik man over til at begrave dem i underjordiske huler, udhuggede i klippen, der såvidt muligt blev holdt skjult for omverdenen pga frygten for gravplyndringer.

Udforsk lignende

Blogindlæg