rundrejser til egypten med orienttravel

Rejse til Egypten med Nilen og Sahara

med Orient Travel

Rejse til Egypten med Nilen og Sahara

med Orient Travel

Rejse til Egypten med Nilen og Sahara

med Orient Travel

Rejse til Egypten med Nilen og Sahara

med Orient Travel

Rejse til Egypten med Nilen og Sahara

med Orient Travel

Rejse til Egypten med Nilen og Sahara

med Orient Travel

Rejse til Egypten med Nilen og Sahara

med Orient Travel

Rejse til Egypten med Nilen og Sahara

med Orient Travel

Rejse til Egypten med Nilen og Sahara

med Orient Travel

Rejse til Egypten med Nilen og Sahara

med Orient Travel

Kort over Rejse til Egypten med Nilen og Sahara


Dag 1. Skandinavien – Kairo – Luxor

Fly fra Skandinavien til Ægypten. Ankomst til Kairo om eftermiddagen og med indenrigsfly videre til Luxor i det sydlige Ægypten. Her checker vi ind på vores krydsningsfartøj, der de følgende dage skal bringe os til Aswan. (Frokost på flyet – middag på krydsningsfartøjet i Luxor)

Dag 2. Luxor (Kongernes og Dronningernes Dal – Hatchepsuttemplet – Memnonstøtte – Karnaktemplet – Luxortemplet) – Edfu

Dagen bruges til at se det rige område omkring Luxor, hvor vi begynder med at udforske Nilens vestbred og her besøge de berømte Kongernes og Dronningernes Dal med de faraoniske klippegrave. På denne bred ligger også Hatchepsuttemplet og de kolossale Memnonstøtter. Efter frokost fortsætter vi på den østlige bred med Karnak templet, verdens igennem tiderne største sted for gudedyrkelse. Templet er bygget op over lang tid af flere forskellige faraoner. Vi skal også se Luxor templet, bygget af Ramses II og viet guden Amon-Ra. I løbet af aftenen passerer vi sluserne ved Esna for siden at lægge til ved Edfu, hvor vi overnatter. (Helpension)

Dag 3. Edfu (Horustemplet) – Kom Ombo (Krokodilleguden Sobek og guden Haroeristemplet) – Aswan

Dagens første udflugt bliver til templet i Edfu. Det blev bygget mellem 237 – 57 f.Kr. og er viet guden Horus, en af en vigtigste guder i den antikke ægyptiske religion. Senere går vi i land ved templet Kom Ombo, et tempel viet Krokodilleguden Sobek og guden Haroeris. Om aftenen ankommer vi til Aswan, hvor vi lægger til for natten. (Helpension)

Dag 4. Aswan (Dronning Hatchepsuts ufuldendte obelisk - Den store dæmning – Philaetemplet – Segltur med felucca)

I Aswan ser vi dronning Hatchepsuts ufuldendte obelisk og den fascinerende dæmning over Nilen. Opstrøms har dæmningen dannet Nassersøen, der strækker sig flere hundrede kilometer sydpå ind over grænen til Sudan. Nedstrøms regulerer den vandmængden til Nildeltaet med dets rige landbrug. På en ø i Nilen lige syd for Aswan besøger vi det smukke Philae tempel.Ombord på en traditionel feluccabåd ser vi Aga Khan Mausoleet og den Botaniske Have. (Helpension)

Dag 5. Aswan hel dag – Kharga oasen

I dag er der tid til på egen hånd at opdage Aswan by med sin livlige gadehandel og den smukke Corniche (Strandpromenade) eller alternativt at købe en udflugt med bus eller fly til Abu Simbel ca 280 km syd for Aswan. Hele Abu Simbel med dets enorme statuer blev flyttet af UNESCO inden dæmningsbyggeriet i 1971 og kan derfor stadigt beundres af besøgere. (NB: Evt. udflugt til Abu Simbel indgår ikke i rejsens pris). Om aftenen starter vi så småt vores safari og kører i 4-hjulstrukne terrængående biler til Kharga-oasen, som er den første oase på vores rejse gennem ørkenen. Overnatning på Pioneer Kharga Hotel. (Helpension)

Dag 6. Kharga – Hibistemplet – Bagawat – El Mozawaka – El Qasr – Dakhla

Efter morgenmaden besøger vi den gamle by Kharga. I oasen ser vi det faraoniske Hibistempel (udefra) og de gamle kristne grave i Bagawat. Disse grave fra 300 – 700 tallene er blandt de tidligste og mest velbevarede i verden. Vi fortsætter vores færd gennem ørkenen mod den meget smukke Dakhla oase og besøger på vejen El Mozawaka med dets templer og grave. Om eftermiddagen besøger vi den pittoreske gamle by El Qasr som er bygget i traditionel islamisk stil. Overnatning på Desert Lodge hotel i Dakhla. (Helpension)

Dag 7. Dakhla hel dag (Balat och Bashandi – Asmant Kharab)

Dakhla var under faraonisk og romersk tid en vigtig by, hvilket stadigt kan ses rundt omkring i oasen. I løbet af dagen besøger vi både de arabiske middelalderbyer Balat og Bashandi, som begge er meget velbevarede, samt Asmant Kharab der var et knudepunkt i det antikke Ægypten. Der bliver også tid til at udforske oasen på egen hånd. Overnatning på desert Lodge Hotel. (Helpension)

Dag 8. Dakhla – Farafra – White desert

Vi spiser morgenmad på hotellet og kører så mod Farafra-oasen. Den er den mindste af oaserne på vor vej gennem ørkenen og beboet af beduiner. Her er der varme kilder hvor vi kan tage et herligt bad, for bagefter at fortsætte til Sharazad Camp i White Desert hvor vi overnatter. (Helpension)

Dag 9. White desert – Black mountain og Chrystal mountain – Bahariya

Denne dag færdes vi gennem White desert og beundrer de smukke hvide kalkstensformationer, formedede af vandets,vindens og sandets erosion. Vi fortsætter til Black Mountain og Chrystal Mountain og når til sidst til Bahariya-oasen hvor vi nyder solnedgangen fra oasens højeste punkt, kolonitidens “English House”. Overnatning på Palm Village Hotel i Bahariya. (Helpension)

Dag 10. Bahariya – guldklædte mumier – Qasr Selim – salte søer – Siwa

I Bahariya-oasen har man på senere tid fundet store faraoniske grave med guldklædte mumier som vi kan se i oasens museum; vi ser også den smukke Bennutigrav Qasr Selim. Om eftermiddagen kører vi mod Siwa-oasen, den mest isolerede af oaserne. Turen går igennem et betagende ørkenlandskab og vi stopper ved nogle af de salte søer. Overnatning på Siwa Paradise Hotel. (Helpension)

Dag 11. Siwa hel dag (Bjerget El Mawta – Shali – Alexander den store’s sagnomspundne orakeltempell – Amontemplet – Cleopatras bad – Ein Fetnas eller Abu Sherouf)

Hele denne dag har vi sat af til at lære den frodige Siwa-oase at kende. Vi spiser morgenmad på hotellet og besøger bjerget El Mawta – de dødes bjerg. Vi besøger også landsbyen Shali med den ældste bebyggelse i Siwa. Senere lader vi os fascinere af Alexander den Store’s sagnomspundne orakeltempel og det faraoniske Amon tempel. I oasen findes også Cleopatras bad som vi ser inden vi nyder solnedgangen fra Ein Fetnas eller Abu Sherouf. Overnatning på Siwa Safari Paradise Hotel. (Helpension)

Dag 12. Siwa – Begravelsesplads fra Anden Verdenskrig med en mindesten og et militærmuseum – Alexandria

Vi forlader Siwa efter morgenmaden og begiver os mod Middelhavskysten og Alexandria. På vejen gør vi et ophold ved en begravelsesplads fra Anden Verdenskrig med en mindesten og et militærmuseum. Vel fremme i Alexandria checker vi ind på hotellet og har siden resten af dagen fri til gå rundt byen og nyde havluften. (Morgenmad og frokost indgår)

Dag 13. Alexandria – Alexandrias Berømte Bibliotek – katakomberna – Al Montaza paladset – Kairo

Vi tager morgenmaden på hotellet og besøger så Alexandrias berømte bibliotek. Derefter går vi ned i Katakomberne, de underjordiske grave fra 100-tallet e.Kr. De ligger 35 m under overfladen og er den største kendte romerske begravelsesplads i Ægypten i en blanding af græsk-romersk og faraonisk stil. Vi ser Al Montaza Paladset med dets smukke slotshave før vi nyder solnedgangen ved Middelhavet. Vi spiser middag i Alexandria inden vi kører med bus eller bil til Kairo og checker ind på Safir Hotel. (Morgenmad og frokost indgår)

Dag 14. Kairo hel dag (store Pyramider og Sfinxen – Ægyptiske museum og Tahrir Torget – Citadellet och Alabastermoskéen – Khan El Khalili)

Morgenmad på hotellet. Vi begynder dagens udflugter med at se de imponerende store Pyramider og Sfinxen. Derefter går vi på det Ægyptiske museum og ser af samlingerne af mumier og gravskatte fra bl.a. Tutanchamons grav i Kongernes Dal. Ved solnedgang besøger vi Citadellet og Alabastermoskéen hvorfra man har udsigt over store dele af Kairo. Aftenen bruger vi i de farvestærke bazarer i Khan El Khalili. (Morgenmad og frokost indgår)

Dag 15. Kairos ældste bydele (Hængende Kirke – Ben Ezra-Synagogen – Den Romerske fæstning) – Skandinavien

Vi begiver os ind i Kairos ældste bydele efter morgenmaden. Her ser bl.a. den Hængende Kirke, Ben Ezra- synagogen og den romerske fæstning. Efter frokost kører vi til lufthavnen for hjemrejse.

Se priser & anmodninger om tilbud
Se priser & anmodninger om tilbud