rundrejser til georgien

Rundrejse i Georgien

med Orient Travel

rejser til georgien

Rundrejse i Georgien

med Orient Travel

Rundrejse i Georgien

Rundrejse i Georgien

med Orient Travel

rejser til georgien

Rundrejse i Georgien

med Orient Travel

rundrejser til georgien

Rundrejse i Georgien

med Orient Travel

rejser til georgien med orienttravel

Rundrejse i Georgien

med Orient Travel

rundrejser til georgien

Rundrejse i Georgien

med Orient Travel

rundrejser til georgien med orienttravel

Rundrejse i Georgien

med Orient Travel

Tbilisi

Rundrejse i Georgien

med Orient Travel

rundrejser til georgien med orienttravel

Rundrejse i Georgien

med Orient Travel

Kort over Rundrejse i Georgien


Dag 1. Skandinavien – Tbilisi

Vi rejser fra Skandinavien og ankommer til Georgiens hovedstad Tbilisi tidligt den følgende morgen efter en enkelt mellemlanding. I lufthavnen modtages vi af vores danske rejseleder og hans georgiske kollega og kører med bus ind til centrum, hvor vi checker ind på vores hotel.


Dag 2. Tbilisi – byvandring

Om formiddagen hviler vi ud efter rejsen og samles til en tidlig frokost på hotellet. Eftermiddagen er helliget en byvandring i det gamle Tbilisi. Vi starter foran statuen af kong Vakhtang Gorgasali, byens grundlægger, hvor vi får en introduktion til dens historie af vores danske rejseleder. Derefter fortsætter vi over Metekhi-broen til Mtkvari-flodens højre bred og Sololaki-kvarteret, Tbilisis ældste bevarede bydel, hvorfra vi kan beundre de særprægede træhuse på den venstre bred, der hænger ud over floden som svalereder. Et særkende for hele denne bydel er dens historiske religiøse tolerance, som har bevirket at georgiske og armenske kirker ofte ligger side om side med muslimske moskeer og jødiske synagoger. Her skal vi bl. a. bese Anchiskhati-katedralen, Tbilisis ældste kirke fra 500-tallet, Sioni-katedralen fra 1000-tallet, den armenske kirke Sct. Kevork fra 1100-tallet og de to små armeno-georgiske kirker Zemo og Kvemo Betlemi (den Øvre og Nedre Betlehemskirke) fra samme tidsrum. Vi beser også Ateshgah, resterne af det Zarathustriske ildtempel fra Oldtiden og den lille persiske Shah Ismail-moske fra slutningen af 1700-tallet, der benyttes af både sunni- og shia-muslimer. Siden går vi videre op gennem Abanotubani-kvarteret med de historiske varme svovlbade, som har givet Tbilisi sit navn, til det persiske citadel Narikala fra 300-tallet. Vel nede i byen igen er det tid til middag i en af Sololakis hyggelige restauranter (indkluderet i rejsens pris), bagefter er der måske energi til en lille aftentur langs Rustaveli Gamziri, Tbilisis promenadestrøg par excellence inden vi vender tilbage til hotellet.


Dag 3. Tbilisi – Mtskheta – Armazi – Tbilisi

Efter morgenmaden på hotellet kører vi med vores bus ud af Tbilisi 25 km. mod vest til byen Mtskheta, Georgiens kirkelige hovedstad, hvis klosterkomplekser er sæde for den ortodokse georgiske kirke. Udenfor Mtskheta gør vi ophold på et lille bjerg med Dzhvari-kirken fra 500-tallet på toppen, hvorfra der er en superb udsigt over floderne Mtkvaris og Aragvis sammenløb. I selve Mtskheta besøger vi Samtavro-klosteret fra 1000-tallet og “Den livgivende Søjles katedral” – Sveti-Tskhoveli opført i samme tidsrum ovenpå en betydeligt ældre konstruktion fra 300-tallet. Som følge af både deres arkitektur og beliggenhed findes både Dzhvari-kirken og Sveti Tskhoveli-katedralen i dag på UNESCO’s verdensarvsliste. Frokosten nydes i Mtskheta (indkluderet i rejsens pris) og bagefter besøger vi udgravningerne af den nærliggende oldtidsby Armazi og kører siden tilbage til Tbilisi, hvor resten af dagen går med mere sightseeing i byen eller fritid på egen hånd. Her indtages også middagen på egen regning efter behov.

Dag 4. Tbilisi – Gori – Kutaisi

Efter morgenmaden og udcheckning fra hotellet, starter vi på en tredages udflugt mod vest til provinserne Imereti og Samtskhe (Imeretien og Meshkhetien). På vejen gør vi ophold i byen Gori, hvor vi besøger Josef Stalins fødehjem, der i dag er indrettet som et temmelig bizart museum samt ruinerne af fæstningen Goristsikhe, som belejredes af Pompeius i år 65 f. Kr. under romernes felttog i Kaukasus. I Gori indtages også frokosten og bagefter sætter vi kurs i retning af Likhi- eller Surami-bjergene, som danner vandskel og historisk skillelinje mellem det østlige og det vestlige Georgien. Sidst på eftermiddagen når vi frem til Kutaisi, Georgiens næststørste by og checker ind på vores hotel. Enten før eller efter aftensmaden på en lokal restaurant er der tid til en spadseretur i det gamle Kutaisi, kendt af Oldtidens grækere som Kutaia. Overnatning og alle måltider er indkluderet i rejsens pris.

Dag 5. Kutaisi -Kashuri – Akhaktsikhe

Efter morgenmad og udcheckning fra hotellet besøger vi først Bagrati-katedralen og derefter klosterakademiet Gelati, der begge blev opført i 1100-tallet under det middelalderlige Georgiens storhedstid og i dag befinder sig på UNESCO’s verdensarvsliste. Efter frokosten i Kutaisi kører vi via Rikoti-passet og Kashuri mod byen Akhaktsikhe i Meskhetien med et ophold på vejen i Borjomi for at se de stedlige kilder med naturligt mineralvand. I Akhaltsikhe checker vi ind på hotel eller privat gæstehus for natten og efter aftensmaden går vi aftentur i byen. Overnatning og alle måltider er indkluderet i rejsens pris.

Dag 6. Akhaktsikhe – Vardzia – Khertvisi – Mtskheta – Tbilisi

Efter morgenmaden og udcheckning fra hotellet forlader vi Akhaltsikhe med kurs mod sydøst til hulebyen Vardzia, der ligger i 3300m’s højde. Vardzia havde sin storhedstid i 1100-tallet med mere end 3000 beboede grottehuse. Vi spiser en medbragt sandwich-frokost i nærheden og bagefter gør vi endnu et ophold ved Khertvisi-borgen fra 1000-tallet inden vi sætter kursen tilbage mod Mtskheta, hvor vi spiser en sen middag. Senere på aftenen checker vi igen ind på vores gamle hotel i Tbilisi. Overnatning og alle måltider er indkluderet i rejsens pris.


Dag 7. Tbilisi – Anauri – Gudauri – Korspasset – Stepantsminda

Efter morgenmad og udcheckning fra hotellet starter vi på todages udflugt mod nord op til selve Store Kaukasus-bjergkæden ad den såkaldte Georgiske Hærvej, der blev anlagt af russerne i forbindelse med deres errobring af Kaukasus i 1800-tallet. Første stop på denne gøres ved Aragvi-fyrsternes borgkompleks Anauri, en rigtig røverrede fra senmiddelalderen med en flot udsigt til bjergene og Shinvali-opdæmningen af Aragvi-floden. Vi beser Ghvtismshobeli-kirken og det særprægede forsvarstårn bygget i typisk nordkaukasisk stil fra 1600-tallet. Det næste stop bliver i Gudauri i 2196 m’s. højde, et kendt skisportssted, hvor frokosten indtages i en lille hyggelig vejside-restaurant. På vejen dertil ses undertiden bjergboere, der faldbyder deres husflid og det georgiske slik – churchela – af stivnet druesaft og valnødder og hvis vi løber ind i et lokalt landsbymarked gør vi holdt og strækker benene. Efter Gudauri stopper vi yderligere ved nogle gode udsigtspunkter langs vejen, herunder Korspasset i 2395 m’s. højde, der udgør det højeste punkt på hærvejen. Dagen slutter i Stepantsminda (tidl. Kazbegi), hovedby i provinsen Khevi. Her spiser vi til aften og overnatter i et privat gæstehus eller på et hotel. Overnatning og alle måltider er indkluderet i rejsens pris.


Dag 8. Stepantsminda – Gergeti – Tbilisi

Efter morgenmaden og udcheckning fra vores logi skifter vi midlertidigt vores bus ud med firehjulstrækkere og kører med dem op til den fantastisk beliggende lille kirke Tsminda Samemba fra 1300-tallet ovenfor landsbyen Gergeti ved foden af bjerget Kazbek (5033 m.). Hvis vej- og vejrforholdene tillader det tager vi derefter endnu en udflugt med firehjulstrækkerne ad Sno-dalen til den khevsuriske landsby Dzhuta eller en anden bjerglandsby udenfor Stepantsminda, hvor vi spiser frokost hos en privat familie og går en tur i bjergene på et par timer. Alternativt en udflugt til Darial-kløften, omtalt af den romerske historiker Plinius som “Porta Caucasica”, som udgør grænsen til det russiske Nordkaukasus. I det sidste tilfælde nydes frokosten hos en privat familie i Stepantsminda. Midt på eftermiddagen vender vi påny næsen mod Tbilisi, hvor middagen indtages på egen regning efter behov. Overnatning, morgenmad og frokost er indkluderet i rejsens pris, middag individuelt.

Dag 9. Tbilisi – Sighnaki

Efter morgenmad og checkout fra vores hotel i Tbilisi starter vi på en tredages ekskursion til landskabet Kakhetien i det østlige Georgien. På vejen gør vi først holdt ved det omfattende klosterkompleks David Garedzha fra 500-tallet, reelt 12 forskellige klostre, af hvilke vi besøger de to – Lavra og Udabno. En sen frokost nydes i en restaurant tilbage ved hovedvejen og i nærheden skal vi overvære bagning af brød i en traditionel jordovn. Efter frokost fortsætter vi via kirken i Bodbe til den historiske by Sighnaki, hvor vi går en aftentur og spiser til middag før vi checker ind i et i et privat gæstehus for overnatning. Overnatning og alle måltider er indkluderet i rejsens pris.

Dag 10. Sighnagi – Gremi – Alaverdi – Telavi

Efter morgenmad og check out fra vores logi fortsætter vi ind i Kakhetien ad Alazani-dalen. Første stop er klosteret Nekresi fra 300-tallet, der nås efter en 45 minuters gåtur, hvorefter vi kører videre til den smukke Mtavarangelozi-kirke fra 1500-tallet i Gremi, i hvis nærhed vi nyder en let picknic-frokost. Efter frokost beser vi desuden klosteret Alaverdi fra 1400-tallet samt Ikhalto-akademiet fra 1100-tallet, det ene af de to lærdoms-centrer, der blev oprettet af kong Davit Agmashenebeli (Byggeren) i Georgiens middelalderlige storhedstid. Middagen med vinsmagning nydes i landsbyen Napareuli hos en privat familie. Dagen afsluttes i byen Telavi, hvor vi indkvarteres og spiser til middag. Overnatning og alle måltider er indkluderet i rejsens pris.


Dag 11. Telavi – Tsinondali – Tbilisi

Efter morgenmad og checkout fra vores logi går vi en tur i Telavi, hvor vi besøger kong Iraklis d. II’s persiskt-inspirerede palads fra midten af 1700-tallet og byens vartegn – et 800-årigt platantræ. Siden fortsætter vi med vores bus til Tsinondali, Tjavtjavadze-slægtens sommerresidens i 1800-tallet, der udgjorde en litterær salon for alle det datidige Georgiens kulturelle og politiske lederskikkelser. Her beser vi dels husmusæet og den engelsk-inspirerede slotspark inden vi slutter i den imponerende vinkælder, der fremstiller flere af Georgiens kendteste vine (en smagsprøve er indkluderet i prisen). Herefter er det tid til at vende tilbage til Tbilisi, denne gang via Gombori- bjergene med en let frokost undervejs i en landevejs-cafe. I nærheden ligger også klostrene Dzhveli Shuamta og Akhali Shuamta, som vi kort beser og inden Tbilisi gøres endnu et kort ophold ved fæstningsruinen Ujarma, de kakhetiske kongers slægtsborg. Tilbage i Tbilisi spiser vi en fælles afskedsmiddag på en lokal restaurant med georgisk folklore. Overnatning og alle måltider er indkluderet i rejsens pris.

Dag 12. Tbilisi – Skandinavien

Tidligt om morgenen er der transfer fra vores hotel til lufthavnen, hvor vi tager afsked med vores rejseleder inden vi flyver tilbage til Skandinavien med en enkelt mellemlanding.

Se priser & anmodninger om tilbud
Se priser & anmodninger om tilbud