Kort over Luksusrejse til Sydafrika med luksus safari i Krugerparken og Cape Town
Dag 1. Skandinavien – Johannesburg
Fly fra Skandinavien med ankomst til Johannesburg næste morgen. (Måltid på flyet indgår)
Dag 2. Johannesburg – Soweto (Hector Pieterson Museet, Mandela House, Soccer City) – Johannesburg (kort byrundtur)
Vi ankommer til Johannesburgs internationale lufthavn, hvor vi bliver mødt af vores lokale repræsentant og chauffør/guide. Når vi har hentet vores bagage begiver vi os til Soweto på en guidet tur. Soweto, som er en vidstrakt storby med mere en 3,5 millioner indbyggere i udkanten af Johannesburg, er en smeltedigel af Sydafrika af i dag. Vi kaster et blik ind i det forbigangne gennem byens mylder og Frihedstorvet, som vidner om den lange kamp for frihed. Her findes den eneste gade i verden, som har æren af at have huset hele to modtagere af Nobels Fredspris. I Soweto kommer vi også til at aflægge besøg på Hector Pieterson Museet, hvor vi kan følge årsagerne til de uroligheder, som medførte den 12-årige skoledrengs tragiske død. Vi besøger Mandela House og nyder dette lille, fascinerende museum. Nelson Mandela National Museum, i daglig tale Mandela House, er et hus på Vilkazi Street i Soweto, hvor den tidligere sydafrikanske præsident boede fra 1946 til 1962. Huset ligger blot et lille stykke vej fra Tutu House, den pensionerede ærkebiskop Desmond Tutus hjem. Mandela donerede sit hus til Soweto Heritage Trust (som han også grundlagde) den 1. september 1997, for at det kunne anvendes som museum. I 1999 blev det erklæret for nationalt kulturarv. Afslutningsvis passerer vi den største idrætsarena i Afrika, Soccer City, der dannede rammen om fodbold-VM i 2010. Vi kører derefter tilbage til Johannesburg og foretager en kort byrundtur, som inkluderer området Constitution Hill. Constitution Hill har fået sit navn efter The South African Constitutional Court – den øverste retsinstans i Sydafrika, der dømmer i konstitutionelle sager. Constitution Hill er også stedet hvor Old Fort Prison Complex findes, en berygtet plads i Johannesburg, hvor – inden demokratiets indførelse – tusindvis af mennesker blev brutalt afstraffet. Vi kører derefter til hotellet i Johannesburg hvor vi checker ind og derefter har resten af dagen til fri disposition. Overnatning på hotel i Johannesburg.
Dag 3. Johannesburg – Panorama Route, Blyde River Canyon, The Three Rondawels, Burke’s Luck Potholes, God’s Window) – Kruger Gate
Efter morgenmad på hotellet checker vi ud og rejsen fortsætter mod Kruger Nationalpark. På vejen opdager vi området omkring den smukke Panorama Route. Vi passerer Blyderiverspoorts Naturreservat, som strækker sig fra Graskopi Swadini i nord og til den storslåede Blyde River Canyon, som er et af naturens underværker i Afrika. De omkringliggende klipper domineres af tre cirkulære formationer, som kaldes De Tre Søstre eller The Three Rondawels. Vi tager også chancen og ser det, som kaldes Buke’s Luck Potholes, dette er dybe, cylindriske formationer, skabt af vanderosion og anden flodaktivitet. God’s Window tilbyder en fuldstændig mageløs udsigt, og under forudsætning af at vejret er på vor side, vil dette være en oplevelse, som man vil huske længe. Vi gør holdt undervejs, så der er mulighed for at spise frokost. Til sidst ankommer vi til Kruger Gate hvor vi checker vi ind på vort hotel, spiser middag og overnatter. Lodgen er et perfekt udgangspunkt for at opleve de vilde dyr i Krugerparken. (Morgenmad og middag indgår)
Dag 4. Kruger Gate – Lukimbi Safari Lodge (Game Drive – Safari)
Vi spiser morgenmad på vores lodge ved Kruger Gate og checker derefter ud for at fortsætte turen ind i selve Kruger Nationalpark. Krugerparken oprettedes i 1898 af daværende præsident Paul Kruger for at beskytte dyrene fra den hensynsløse jagt, som fandt sted i 1800-tallet. Kruger Nationalpark rummer en kolossal artrigdom omfattende 146 forskellige slags pattedyr, blandt disse 11000 elefanter, 2000 løver, 1000 leoparder og enorme hjorder af bøffel, zebra og antiloper. Desuden er parken hjemsted for 520 fuglearter, 120 forskellige slags krybdyr og en flora på henved 2000 vækstarter. Inde i Kruger Nationalpark ligger Lukimbi Safari Lodge, en fantastisk, luksuriøs safarilodge placeret i den lettilgængelige, sydlige del af nationalparken. Lodgen har 16 suiter, som byder på luksus i kombination med moderne, afrikansk indretning og private terrasser med udsigt over den nærved liggende flod. Der serveres frokost ved ankomsten, hvorpå vi tager på eftermiddagssafari (game drive) i en åben firhjulstrukken safaribil for at opleve de vilde dyr i deres naturlige miljø. Efter denne forsmag på Krugerparkens dyreliv vender vi tilbage til lodgen, hvor der om aftenen bliver serveret middag. (Morgenmad, frokost og middag indgår)
Dag 5. Game Drive – Safari i Kruger Nationalpark
I dag står vi rigtig tidligt op (før daggry) med henblik på en morgensafari i Krugerparken. Efter te, kaffe og lidt at spise tager vi sammen med en erfaren ranger/vildtguide af sted i åbne firhjulstrækkere. Efter morgensafarien returnerer vi til lodgen for at spise morgenmad. Formiddagen kan med fordel tilbringes ved poolen, hvor man kan nyde den fantastiske udsigt fra stedet. Om eftermiddagen finder næste safari (game drive) sted, og denne fortsætter til først på aftenen, hvor vi får endda får mulighed for at opleve natdyrene, som kommer frem, når mørket falder på. Efter at have nydt synet af den fantastiske solnedgang og de spændende vilde dyr vender vi tilbage til lodgen, hvor der bliver serveret middag. (Morgenmad, frokost og middag indgår)
Dag 6. Game Drive – Safari i Kruger National Park – Cape Town
Også i dag bliver vi vækket tidligt om morgenen og efter te, kaffe samt lidt at spise bliver vi af vores ranger/naturguide eskorteret til en åben safaribil med henblik på morgenens safari, som er sidste chance for at opleve The Big Five i Krugerparken. Vi returnerer til lodgen i tide til morgenmad. Efter morgenmaden checker vi ud fra lodgen og forlader Krugerparken for at begive os til Mpumalanga lufthavn med henblik på at rejse til Cape Town. Vi ankommer til Cape Town om eftermiddagen/aftenen og bliver her mødt af vores lokale repræsentant, som fører os til hotellet. Resten af dagen til fri disposition. Overnatning på hotel i Cape Town. (Morgenmad indgår)
Dag 7. Cape Town (Byrundtur med Taffelbjerget, Malay-kvarteret, Castle of Good Hope, Parlamentsbygningerne, Sea Point & Camp’s Bay samt havneområdet Victoria & Alfred)
Efter at have nydt morgenmad på hotellet bliver vi hentet af vores guide/chauffør, som tager os med på en formiddags-byrundtur i Cape Town. Vi begynder denne rundtur med Cape Town utvivlsomt mest berømte kendetegn – Taffelbjerget. Med en højde på over 1000 meter kan Taffelbjerget ses fra hele Cape Town og fra dets top har man, hvis vejret tillader det, en spektakulær udsigt over byen, havet og det omkringliggende landskab. På nogle dage blæser fugtig luft ind fra havet og svøber Taffelbjerget ind i en tæt tåge, og vi har behov for at vejret er på vores side for at kunne komme til toppen af bjerget. Vi håber derfor på godt vejr, så vi kan tage tovbanen op til toppen og nyde det overraskende rige dyre- og planteliv, som er at finde på dette højplateau, der faktisk er hele tre kilometer bred. Efter vi er vendt tilbage til bjergets ford, begiver vi os til Cape Towns Malay-kvarter, en bydel der er opkaldt efter sin befolkning, som for flertallets vedkommende er malayer, der stammer fra svundne tiders kolonimagters slavehandel i Asien. Vi kører senere forbi Castle of Good Hope, parlamentsbygningerne og The Company’s Garden, hvorpå vi ankommer til Sea Point og Camp’s Bay, hvorfra der er en storslået havudsigt. Sluttelig besøger vi det livlige havneområde Victoria & Alfred, hvor der findes godt med butikker og restauranter langs vandet. Derpå er dagen til fri disposition, og man kan for eksempel vælge yderligere at udforske hvad Victoria & Alfred-området har at tilbyde på egen hånd eller vælge selv at besøge fængselsøen Robben Island, hvor Nelson Mandela i lang tid sad fængslet grundet sin frihedskamp. (Morgenmad indgår)
Dag 8. Heldagstur rundt i Cape Winelands (Stellenbosch, Franschhoek, Anura vingård med vinprovning og ostesmagning)
Vi spiser morgenmad på hotellet og begiver os siden sammen med vor guide ud på en heldagsudflugt i det r sydafrikanske vinland. Første stop er byen Stellenbosch, som er narvet i landets mest berømte vinområde. Her findes hele 106 vinavlere, som kan pryde sig med betegnelsen ”Stellensbosch Wine of Origin”. Selve byen er meget smuk med Dorp Street og universitetet placeret i byens hjerte. Her smelter moderne studenterliv sammen med byens kulturelle og arkitektoniske arv. Vi forlader Stellenbosch og fortsætter via Helshoogte Pass mod Franschhoek og besøger på vejen Boschendal vingård. De smukke vinmarker på bjergskråningerne i Franschhoek Valley blev grundlagt for mere en 300 år siden af franske hugenotter og her producerer man i dag nogle af verdens virkelig gode vine. Franschhoek gør krav på at være Sydafrikas vin- og madhovedstad og har tiltrukket nogle af Sydafrikas bedste kokke. Hele otte af Franschhoeks restauranter placerer sig blandt landets ”Top 100”, og vi får her mulighed for at nyde frokost på egen hånd i en af byens restauranter. Efter frokost kører vi til Anura vingård, hvor vi afslutter dagens udflugt med vin- og ostesmagning, inden vi kører tilbage til Cape Town. Vi returnerer til vort hotel sidst på eftermidddagen og tilbringer resten af dagen, som vi hver især behager. (Morgenmad indgår)
Dag 9. Cape Town – Skandinavien
Transfer til lufthavnen og fly hjem til Skandinavien. (Morgenmad indgår ligesom måltid på flyet)